At skrive et godt CV er noget, vi aldrig rigtig får undervisning i – måske har du også bare taget råd fra dine forældre, søskende og en lille smule Google og ChatGPT? Læs videre, hvis du vil vide, hvad du skal inkludere (og ikke mindst udelade) på dit CV for at blive indkaldt til jobsamtalen.
Ikke nok med at du skal overbevise din arbejdsgiver om, at du kan klare jobbet, men du skal også vise at du er den perfekte person til det, og at du er bedre end andre kandidater. Når du søger job i udlandet, er det vigtigt at have et godt internationalt CV. Vi ved, at du er en superstjerne, men sandheden er, at dit CV er den vigtigste faktor i forhold til at skaffe dig det perfekte job. Derfor kan det også koste dig dit drømmejob, hvis du ikke formår at lave et godt CV, eller ikke får det til at skille sig ud nok.
I denne guide beskriver vi de 5 største fejl, folk begår, når de laver et internationalt CV, og vi giver dig løsningen på problemerne. På den måde bliver dit CV stærkt. Hvis du ønsker at lave et CV nu, så tjek vores CV Builder. Her får du en gratis CV-skabelon med alle detaljer din fremtidige arbejdsgiver har brug for, hvilket får dit CV til at skille sig ud.
Fejl #1: Dit CV er for langt
Rekrutteringsagenter og HR skal gennemgå hundredvis af CV’er, når de leder efter en perfekt kandidat. Det betyder, at de ikke har tid til at læse lange og omfattende essays om dine oplevelser. Vores bedste anbefaling er at gøre dit CV kort og specifikt. Vores sjove lille huskeregel er, at medmindre du har vundet en Nobelpris eller søger en CEO-stilling, er der ingen grund til at gøre dit internationale CV længere end én side.
Det er vigtigt at tydeliggøre, hvad du har opnået, hjulpet med og gjort bedre, men historierne og udsagn skal være kortfattede, specifikke og uden unødvendige, poetiske beskrivelser. Her er nogle tips, som du kan bruge:
- Dit CV bør være 1 side langt
- Fokuser på præstationer, ikke kun ansvarsområder
- Anvend punktopstillinger i stedet for kun at have lange afsnit
- Inkluder målbare succesmålinger (som KPI’er) for at vise effekt
For at give et eksempel kan du omtale dit job som kundeservicekonsulent på følgende måder:
DU BØR IKKE:
At give en VAG beskrivelse, der er upræcis, generel og mangler specifikke tal og præstationer:
“I min tid som kundeservicemedarbejder var jeg involveret i en række forskellige opgaver, der krævede, at jeg dagligt interagerede med kunderne. Jeg deltog også i teammøder og træningssessioner, som hjalp mig med at forbedre mine færdigheder og viden. Jeg var i stand til at håndtere en stor mængde opkald og e-mails, og jeg modtog konsekvent positiv feedback fra kunder og kolleger.”
DU BØR:
Skrive et STÆRKT argument, der inkluderer nogle målbare succeser, bruger en aktiv stemme og en kort beskrivelse:
“Forbedrede kundetilfredshedsscore med 15 % inden for seks måneder gennem proaktiv problemløsning og strømlinede kommunikationsprotokoller. Overgik konsekvent det månedlige mål på 95 % første-opkaldsløsning, hvilket bidrog til en 10 % reduktion af gentagne kundehenvendelser.”
Fejl #2: Dårligt definerede sprogfærdigheder på dit CV
Efterspørgslen efter flersprogede medarbejdere er altid høj. Så at tale mere end ét sprog er helt sikkert en fordel på ethvert CV, og du bør inkludere det i næsten alle tilfælde. Men den måde, du beskriver det på, skal være præcis og informativ.
At skrive at dit engelskniveau er 10 siger ikke så meget, men at skrive at dit engelsk er B2 niveau giver en meget stærkere indikation af hvordan arbejdsgiveren kan bruge det i profesionelle sammenhæng på arbejdspladsen. Denne beskrivelse er dannet af en fælles europæisk referenceramme for sprog, som er standarden for vurdering af sprogfærdigheder i hele Europa.
Hvis du er usikker på hvilket sprogniveau du har og ikke vil bruge for mange penge og tid på at erhverve certificeringer som ELTS eller TOEFL, kan du prøve de gratis EF-quizzer. Se også vores guide til, hvordan du illustrerer dine sprogkundskaber på et CV for ekstra tips.
DU BØR IKKE:
Skrive at dit hollandsk er godt, 8/10, kommunikativt
DU BØR:
Skrive at dit niveau af hollandsk er C1 eller IELTS 100/120
Fejl #3: Uprofessionelle billeder på CV
Ikke alle job kræver et billede af dit ansigt, men det er en god tilføjelse til internationale CV’er, der bruges til at søge kundevendte roller eller roller, der kræver meget interaktion. Dit ansigt kan gøre CV’et mindeværdigt og personligt. Det billede, du bruger, kan dog ikke bare være et hvilket som helst billede.
DU BØR IKKE RBUGE:
- Gruppebilleder
- Mærkeligt beskårne billeder
- Dårlig belysning
- Unaturlige positurer
- Filtre og tunge redigeringer
- Vild makeup og meget specielle smykker og tilbehør
- Provokerende eller afslørende tøj
DU BØR BRUGE:
- En neutral baggrund
- Naturligt look/makeup
- Venligt ansigtsudtryk
- Arbejdsrelaterede eller neutrale omgivelser/baggrund
- Professionelt tøj, en klassisk skjorte er altid en god idé
Hvis du laver et CV til en specifik stilling som en kundeservicerepræsentant eller en tjener, kan det være en god idé at inkludere nogle rekvisitter. De vil få billedet til at vise, hvordan du passer til stillingen. Du kan for eksempel sidde med headset/mikrofon eller tage et forklæde på, så ansættelseschefen allerede kan forestille sig dig i denne rolle.”
Linda – Ejer af Job Squad, International rekrutteringsansvarlig
Fejl #4: Tilføjelse af for mange personlige oplysninger
Nogle personlige informationer bør fremgå af dit CV. Udover dine færdigheder og erfaring har du også brug for nogle personlige oplysninger. Du behøver dog ikke inkludere alt om dig selv, når du skriver dit CV. Inden du tilføjer yderligere oplysninger, bør du overveje, om det er vigtigt og vil være nødvendigt for at forestille dig, at du er en perfekt medarbejder. Hvis ikke, skal du bare springe den information over og fokusere på det, der virkelig betyder noget. Nedenfor kan du se eksempler på information, som absolut ikke bør være en del af dit CV.
INKLUDER IKKE:
- Din nøjagtige hjemmeadresse
- Dit personlige telefonnummer (medmindre det også er dit professionelle)
- Dit fødested
- Din folkeskoleuddannelse (medmindre det er afgørende for jobbet)
- Civilstand
- CPR-nummer
DU BØR INKLUDERE:
- Dit navn og efternavn
- Professionel email og telefonnummer
- Byen du bor i i øjeblikket
Fejl #5: Overdrevent dekorativ CV skabelon
Medmindre dit job er i et kreativt felt eller kræver visse grafiske designevner, er det unødvendigt at gøre dit internationale CV for dekorativt og farverigt. Hvis et CV er fyldt med funky skrifttyper, vilde billeder og kontrasterende farver, kan det opfattes som uprofessionelt eller endda barnligt.
Mange tilgængelige skabeloner ignorerer det råd og opfordrer dig til at få dit CV til at ligne en tegneserie. Sandheden er, at den bedste CV-skabelon indeholder meget enkle farver som hvid, sort, marineblå eller grå og har til hensigt at skabe opmærksomhed på indholdet, ikke layoutet.
Brug IKKE en CV-skabelon, der er:
- Meget farverig
- Overfyldt med billeder
- Dekoreret med logoer og ikoner
- Designet som en reklamebrochure
BRUG en CV skabelon, der er:
- Lys, med enkle farver
- Fokuset på letlæselig tekst
- Simpel, kortfattet og enkel
Et fantastisk gratis værktøj til at prøve forskellige muligheder for, hvordan dit CV kunne se ud, er Canva. Men den bedste og mest enkle CV-skabelon, som du kan bruge til at lave dit internationale CV gratis, er vores CV Builder.
Få dit CV til at gøre arbejdet for dig
Selvom det kan være svært at udarbejde det rigtige CV, kan du være sikker på, at du er på rette vej, hvis du følger ovenstående råd. Bliv ved med at prøve, hvis dit CV ikke ser perfekt ud i første forsøg. Med lidt feedback og redigering garanterer vi, at det hjælper dig med at få det job, du altid har drømt om.
Hvis det virker som for meget arbejde at lave dit CV på egen hånd, eller du ikke ved, hvor du skal starte, kan du altid kontakte os. Vores rekrutteringsansvarlige hjælper dig ikke kun med at forme din karriere, men hjælper dig også med at skabe dit perfekte CV, helt gratis.