Jobsquad

Expand your horizons with a gap year abroad

juli 8, 2021

Et sabbatår i udlandet er en mulighed for at skifte hverdagens rutiner ud med noget fuldstændig anderledes. Du får samtidig en unik chance for at udfordre dig selv ved at vinke farvel til det trygge og velkendte og i stedet hilse en helt ny hverdag velkommen med alt, hvad det indebærer.

At etablere sig i et nyt land betyder anderledes skikke og traditioner, måske et sprog, du ikke taler, og en helt anden mentalitet – kort sagt en stor livsændring. Der er ingen tvivl om, at det kan være krævende at bytte dagligdagens tryghed for et sabbatår i udlandet – men det er mindst lige så givende, når du finder ud af, at du sagtens kan stå på egne ben, samtidig med at du får oplevelser og minder for livet.

Få arbejde i udlandet under dit sabbatår

At rejse og opleve verden i dit sabbatår behøver ikke at være lig med backpackerture, som du skal spare op til i flere år. Vælger du at arbejde i udlandet, kan du nemlig kombinere uforglemmelige oplevelser under fjerne himmelstrøg med en stabil indkomst. Så slipper du for at spekulere på, om rejsebudgettet nu også holder hele turen igennem.

Rejser du alene, er et job i udlandet desuden en oplagt måde at møde nye mennesker på i dit sabbatår. Når du går på arbejde, får du helt automatisk udvidet din omgangskreds i form af dine kollegaer – og er du på en international arbejdsplads, hvor der ofte arbejdes med fx kundeservice og mødebooking, vil der helt sikkert være andre i samme situation som dig, der har et ønske om at forme nye venskaber på tværs af nationaliteter. Dine nye kollegaer bliver hurtigt også dine rejsekammerater, som du fester, tager på udflugter og spiser sammen med uden for arbejdstiden.

Sabbatår i udlandet

Få nye sprogfærdigheder og lær en ny kultur at kende

Når du lærer et nyt sprog, får du samtidig nøglen til en endnu større forståelse af landets kultur, traditioner og folkefærd. Derfor er det oplagt at kombinere et job i udlandet i dit sabbatår med at lære lokalsproget, hvis du besøger et land, hvor du ikke taler sproget i forvejen. Det kan du fx gøre ved at få undervisning i en lokal sprogskole – eller måske kan du få hjælp af en ven eller kollega. Du vil opdage, at du hurtigt lærer nye ord ved blot at bevæge dig rundt blandt mennesker, forsøge at bestille mad på lokalsproget på restauranter eller føre korte samtaler med folk, du møder.

Et sabbatår i udlandet er også en oplagt mulighed for at fordybe dig i en ny kultur. Når vi lærer andre kulturer at kende, bliver vi samtidig klogere på os selv – og hvem ved, måske lærer du ting, som du også kan bruge i dit eget liv fremover. Du vil uden tvivl få nye perspektiver på mange ting i livet, når du har prøvet at bo og arbejde i et andet land i en længere periode.

Et sabbatår i udlandet kan give dig værdifuld erfaring på arbejdsmarkedet

Måske kommer du direkte fra skolebænken og har ikke den store erhvervserfaring – i det tilfælde er et job i udlandet i dit sabbatår en fantastisk mulighed for at samle noget praktisk erfaring. Uanset hvilket job du får, lærer du værdifulde ting om, hvordan det er at være en del af en arbejdsplads – de fleksible studietider bliver skiftet ud med fastlagte mødetidspunkter, og du lærer, hvordan det er at skulle leve op til virksomhedens forventninger til dig.

Samtidig er der ofte mulighed for at få erfaring fra et internationalt miljø. Gode sprogfærdigheder og evnen til at navigere mellem flere forskellige kulturer og skikke er i stigende grad efterspurgt af arbejdsgiverne på det globale arbejdsmarked, vi alle er en del af i dag. Har du arbejdet i udlandet i dit sabbatår, er du derfor lidt bedre rustet til på et senere tidspunkt at varetage en stilling i en international virksomhed eller i et miljø med mange forskellige nationaliteter.

Tag springet – et sabbatår i udlandet garanterer oplevelser og personlig udvikling

Mange oplever et markant spring i deres personlige udvikling, efter de har tilbragt et sabbatår i udlandet. Du lærer at klare dig selv, at varetage et arbejde, at klare sproglige og kulturelle udfordringer og meget, meget mere. Hos Job Squad hjælper vi dig med at finde det rigtige job, ligesom vi er eksperter i hele processen, der handler om at flytte og etablere sig i et helt nyt land. Vi har allerede matchet masser af kandidater med det rigtige job i udlandet – deres historier kan du finde lige her.