maj 25, 2023 
9 Minutter til at læse At jonglere mellem forskellige opgaver er slet ikke det mest effektive?
Så her er, hvordan du kan forbedre din produktivitet!
Vidste du, at multitasking er en funktion, der primært er forbeholdt computere? At et begreb, der nu bruges hele tiden, især til at beskrive menneskers arbejdsmetoder, der anses for at være effektive, faktisk stammer fra computerteknik og bør advare os … Vi er hverken programmer eller robotter! At lykkes med at udføre flere opgaver på samme tid korrekt er utvivlsomt kun en moderne fænomen.
Men hvor mange af os kan ikke lade være med at tjekke vores SMS-beskeder, mens vi laver noget andet? Og vores ældre har ikke noget imod at minde os om det: Koncentrationen smuldrer, digital og infobesvær får vores opmærksomhed til konstant at blive afbrudt og blive mere flygtig. På kontoret er vi præcis de samme. Vi tror, at vi udfører flere opgaver på én gang for at komme hurtigere frem, men i virkeligheden lider kvaliteten af vores arbejde under det. Hvorfor prøver vi desperat at ligne de ottearmede orientalske guder? Skal vi genlære kun at gøre én ting ad gangen?
Findes der virkelig “multitaskende” mennesker?
- Er alle i samme båd?
Det er en udbredt misforståelse, at kvinder er bedre til det end mænd. Selvom det ikke er et videnskabeligt bevist faktum, er det en opfindelse af samfundet. Var det ikke praktisk at tænke, at damen var den, der bedst kunne tilberede aftensmaden, mens hun holdt øje med børnene og det rindende bad? Det var nok til at overbevise kvinderne om, at de hørte til derhjemme og ikke på kontoret. Men denne kliché bliver udfordret af et eksperiment på universitetet i Aachen. Forskerne bad 48 mænd og 48 kvinder om at udføre to arkiveringsopgaver samtidigt: Deltagerne skulle arkivere vokaler og konsonanter ved at trykke på en knap med pegefingeren, og lige og ulige tal ved at trykke på langfingeren. Konklusionen er: Hvis du vil styre flere ting på én gang, er de alle lige ubrugelige.
Faktisk er selv de, der hævder at være multitaskere, sandsynligvis ikke det, ifølge en amerikansk undersøgelse fra 2013 om telefonbrug under kørsel. Forskerne bag denne undersøgelse bad 200 personer om at tage OSPAN-testen (Operation Span, en protokol, der består i at huske sekvenser af bogstaver, mens man reagerer på f.eks. matematiske operationer) og køre samtidig i en simulator. Og det mindste, vi kan sige, er, at resultaterne endnu en gang ikke var gode…
- Hvad siger videnskaben?
At gøre flere ting på samme tid stimulerer, fremkalder spænding og fører mennesker på jagt efter fornemmelser – mere impulsive – til denne praksis. Bortset fra at disse personligheder også er dem, der lettest bliver distraheret og derfor er mindst i stand til at jonglere flere opgaver korrekt …
Forklaringen kan findes så tidligt som i 1992 i psykologen Hal Pashlers arbejde om eksistensen af en “kognitiv flaskehals” hos mennesker. Dette barbariske ord betyder, at den information, vi modtager, på et tidspunkt hober sig op og ikke længere behandles lige. Så latenstiden mellem behandling af hvert stykke information bliver længere. Det er grunden til, at de fleste, der tror, de multitasker, i virkeligheden jonglerer med flere opgaver. Og den tid, det tager at skifte fra en opgave til en anden, er enorm.
Men findes multitasking overhovedet? I en New Yorker-artikel fra 2014 sagde opmærksomhedsspecialisten David Strayer (og bidragyder til den amerikanske undersøgelse, der er citeret ovenfor), at omkring 2,7% af befolkningen ville have evnen til at gøre flere ting på én gang, uden at det påvirker deres præstation. Han vurderede, at evnen til supertask i befolkningen er fordelt på samme måde som IQ: de fleste af os ligger i midten, men en lille brøkdel af befolkningen ligger i det højeste område. Overraskende nok har MR-scanninger vist lav aktivitet i den præfrontale cortex (det område, der er ansvarligt for opmærksomhed), når man udfører flere opgaver samtidigt, selvom man måske skulle tro, at den kognitive bearbejdning og opmærksomhedsdelen af hjernen er under ekstremt stress fra disse multitaskere. Faktisk formår hjernerne hos “rigtige” multitaskere på nogle måder at forblive rolige, hvilket får dem til at præstere godt. Nogle forskere mener også, at en ret ny evolutionær ændring i hjernen hos hominider kan fremme denne evne hos mennesker til at multitaske.
I hvert fald i øjeblikket er hjernen hos langt de fleste af os ikke skabt til denne præstation. Hvad værre er: At gå fra den ene opgave til den anden eller gøre flere på samme tid kan endda gøre os dumme! En britisk undersøgelse hævder, at det at bruge flere elektroniske genstande på samme tid svarer til at miste en nats søvn eller ryge en joint.
Hvordan holder man op med at give efter for multitasking?
Der er al mulig grund til at tro, at du aldrig er så effektiv, som når du arbejder i monotask-mode. Men hvordan kan vi så holde op med at falde igennem sprækkerne og frigøre os fra multitasking? Vi tilbyder en række tips, der kan hjælpe dig med at undgå, at du konstant spreder dig for tyndt. Det kræver en indsats at holde fokus, når man er omgivet af blinkende skærme, men siger vi ikke, at “med et modigt hjerte er intet umuligt”?
1. Sørg for at have nogle afkoblende øjeblikke i din dag
Du organiserer dig, som om du havde evnen til at multitaske, men du bliver konstant afbrudt: telefonopkald, e-mails, breaking news, alarmer på sociale netværk, instant messaging-notifikationer… Alle disse distraktioner opstår når som helst og hvor som helst, siden brugen af smartphones er blevet så udbredt. Vov at afbryde forbindelsen, og hold dig væk fra alle de alarmer, der kan distrahere dig. Det bedste, man kan gøre, er at holde sig væk fra skærmene, som tiltrækker os, selv når de er slukkede, ifølge en undersøgelse, der blev offentliggjort i 2017. Læser du en kompliceret bog? Læg din bærbare væk, sæt din telefon i flytilstand, gem den, og sluk endda for wi-fi for de mest hensynsløse. Det bør ikke have alt for store konsekvenser ikke at være tilgængelig i et par timer. Organiser din tid ved at beslutte, hvornår du vil surfe på internettet eller besvare dine beskeder. Giv for eksempel dig selv disse øjeblikke på bestemte tidspunkter i løbet af dagen (i begyndelsen af dagen, når du kommer tilbage fra frokostpausen, tidligt på eftermiddagen…).
2. Indret dit arbejdsområde
Minimalisme er på mode, og nogle af tidens computergenier har lagt stor vægt på fordelene ved at rydde op. Det er værd at bemærke, at den måde, vores arbejdsplads er indrettet på, har evnen til at påvirke vores sindstilstand og produktivitet. Føler du, at dit hoved er under vand? Neutraliser alt, hvad der kan forstyrre dig. Prøv at fjerne alle genstande fra dit skrivebord, som distraherer din opmærksomhed: en åben notesbog, en snack, en mobiltelefon … Et rent skrivebord kan i høj grad hjælpe dig med at fokusere effektivt på én opgave ad gangen. Selv hvis du er en af dem, der sætter pris på rod, vil det at omgive dig med kun det allermest nødvendige holde dig fokuseret på den opgave, du er i gang med.
3. Lav en to-do-liste
Det har psykologiske fordele! Det giver stor tilfredsstillelse at skrive alle de ting ned, der skal gøres, og så strege dem ud efterhånden. Ved at give struktur, reducere angst og skabe en følelse af at have opnået noget, er huskelister trofaste allierede, som psykologer har fundet ud af. En amerikansk undersøgelse tyder endda på, at man bliver mere distraheret af ikke at skrive sine mål ned. Undgå dog at skrive urealistiske ting ned, såsom “at skrive et manuskript”, og opdel opgaven i flere trin.
4. Brug en timer!
I 1980’erne udviklede en italiensk forsker en enkel metode baseret på ideen om, at regelmæssige pauser fremmer mental smidighed. Pomodoro-metoden går ud på at holde fem minutters pause for hver 25 minutters arbejde. Sæt en timer til dette tidsrum, eller download et program som Flat Tomato til at styre arbejds- og pausetider, og arbejd på en enkelt opgave, indtil alarmen lyder.
5. Lav øvelser for at holde fokus
For at undgå at gå fra den ene opgave til den anden uden at være færdig med den første, kan du for eksempel øve dig i at fokusere din opmærksomhed ved at stirre på en genstand og undersøge den i detaljer i flere minutter. Eller du kan forestille dig et landskab, genkalde dig et minde eller male et portræt af en person, der står dig nær, så præcist som muligt i dit hoved. Eller skriv dine drømme ned. Hvis du er et talmenneske, så lav lidt hovedregning.
Dr. Roger Vittoz (1863-1925) foreslår flere metoder til at bevare fokus og ro. Her er et eksempel: Brug din pegefinger til at tegne uendelighedstegnet i rummet med udgangspunkt i midten. Det samme med pegefingeren på den anden hånd. Derefter igen, men med lukkede øjne. Til sidst tegner du tegnet mentalt uden hænderne.
6. Tag dig tid til at fokusere på nuet
Vask flittigt op, gå langsomt, spis en halv times morgenmad og brug alle fem sanser. Fokuser på smagen af din kaffe eller den varme fornemmelse i brusebadet. At være modtagelig over for sansninger, som f.eks. solen på huden, træner sindet til at være mere opmærksomt på nuet.
7. Træk vejret med maven, og tøm hovedet.
Hvis du har tendens til at multitaske, er det, fordi du har svært ved at koncentrere dig. Meditation eller i det mindste brug af åndedrætsøvelser er også en hurtig og nem måde at forbedre din mentale ydeevne på. At “samles” reducerer distraherende tanker. Ifølge en nylig undersøgelse er ti minutters meditation om dagen mere effektivt. Anden neurovidenskabelig forskning, offentliggjort i tidsskriftet Psychophysiology, forbinder direkte vejrtrækningsteknikker i yoga eller meditation med frigivelsen af koncentrationshormonet noradrenalin.
Hvis du har læst denne artikel helt igennem uden at stoppe op for at åbne en ny fane, besvare en sms eller et spørgsmål fra en kollega, så er du på rette vej! Ellers er det okay, bare begynd at læse igen fra begyndelsen…
