Vidste du, at multitasking er en funktion, der prim\u00e6rt er forbeholdt computere? Vi bruger hele tiden dette begreb n\u00e5r vi snakker om at vi er effektive, men faktisk stammer det fra computerteknik, hvilket b\u00f8r v\u00e6re en form for advarsel. For vi er hverken programmer eller robotter. <\/em><\/p>\n\n Vi g\u00f8r det i skolen, p\u00e5 arbejdspladsen og selv i fritiden \u2013 hvem af os tjekker ikke mobilen samtidig med at vi ser en tv-serie eller film, og oplever at vi ikke kan fokusere p\u00e5 begge samtidig? Vi tror, at vi udf\u00f8rer flere opgaver p\u00e5 \u00e9n gang for at komme hurtigere i m\u00e5l, men i virkeligheden lider kvaliteten af vores arbejde under det. Hvorfor pr\u00f8ver vi desperat at ligne de ottearmede orientalske guder? Vi b\u00f8r genl\u00e6re kun at g\u00f8re \u00e9n ting ad gangen. <\/p>\n\n Det er en udbredt misforst\u00e5else, at kvinder er bedre til multitasking end m\u00e6nd. Selvom det ikke er et videnskabeligt bevist faktum, er det en bredt accepteret p\u00e5stand i samfundet Men denne klich\u00e9 er blevet udfordret af et eksperiment p\u00e5 universitetet i Aachen. Forskerne bad 48 m\u00e6nd og 48 kvinder om at udf\u00f8re to arkiveringsopgaver samtidigt: Deltagerne skulle arkivere vokaler og konsonanter ved at trykke p\u00e5 en knap med pegefingeren, og lige og ulige tal ved at trykke p\u00e5 langfingeren. <\/p>\n\n Konklusionen er: Hvis du vil h\u00e5ndtere flere ting p\u00e5 \u00e9n gang, er du ligeligt ubrugelig til alle.<\/strong><\/p>\n\n If\u00f8lge en amerikansk unders\u00f8gelse fra 2013 om telefonbrug under k\u00f8rsel, er det p\u00e5vist at selv dem, der h\u00e6vder at v\u00e6re multitaskere, sandsynligvis ikke er det. Forskerne bag denne unders\u00f8gelse bad 200 personer om at tage OSPAN-testen (Operation Span er en protokol, der g\u00e5r ud p\u00e5 at huske sekvenser af bogstaver, mens man reagerer p\u00e5 f.eks. matematiske operationer) og samtidig k\u00f8re i en simulator. Og endnu en gang har resultaterne vist, at multitasking absolut ikke havde en gavnlig effekt for pr\u00e6stationerne i begge opgaver. <\/p>\n\n At g\u00f8re flere ting p\u00e5 samme tid stimulerer og giver en form for sp\u00e6nding for mange mennesker. Dog ses det, at disse typer ogs\u00e5 er dem, der lettest bliver distraherede og derfor er mindst i stand til at h\u00e5ndtere og l\u00f8se flere opgaver samtidig korrekt. <\/p>\n\n Forklaringen kan findes s\u00e5 tidligt som i 1992 i psykologen Hal Pashlers arbejde om eksistensen af en \u201ckognitiv flaskehals\u201d hos mennesker. Dette betyder, at den information, vi modtager, p\u00e5 et tidspunkt hober sig op og ikke l\u00e6ngere behandles lige. S\u00e5 latenstiden mellem behandling af hvert stykke information bliver l\u00e6ngere. Det er grunden til, at de fleste, der tror, at de multitasker, i virkeligheden jonglerer mellem flere opgaver. Og den tid, det tager at skifte fra en opgave til en anden, er enorm. <\/p>\n\n Men findes multitasking overhovedet? I en New Yorker-artikel fra 2014 sagde opm\u00e6rksomhedsspecialisten David Strayer (og bidragyder til den amerikanske unders\u00f8gelse, der er citeret ovenfor), at omkring 2,7% af befolkningen ville have evnen til at g\u00f8re flere ting p\u00e5 \u00e9n gang, uden at det p\u00e5virker deres pr\u00e6station. Han vurderede, at evnen til supertask i befolkningen er fordelt p\u00e5 samme m\u00e5de som IQ: de fleste af os ligger i midten, men en lille br\u00f8kdel af befolkningen ligger i det \u00f8verste omr\u00e5de. <\/p>\n\n MR-scanninger har vist lav aktivitet i den pr\u00e6frontale cortex (det omr\u00e5de, der styrer opm\u00e6rksomhed), n\u00e5r man udf\u00f8rer flere opgaver samtidigt, selvom man m\u00e5ske skulle tro, at den kognitive bearbejdning og opm\u00e6rksomhedsdelen af hjernen er under ekstremt stress fra multitasking. Faktisk form\u00e5r hjernerne hos \u201crigtige\u201d multitaskere p\u00e5 nogle m\u00e5der at forblive rolige, hvilket f\u00e5r dem til at pr\u00e6stere godt. Nogle forskere mener ogs\u00e5, at en ret ny evolution\u00e6r \u00e6ndring i hjernen hos hominider kan fremme denne evne hos mennesker. <\/p>\n\n P\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt er hjernen hos langt de fleste af os ikke skabt til denne pr\u00e6station. Hvad v\u00e6rre er: At g\u00e5 fra den ene opgave til den anden eller g\u00f8re flere p\u00e5 samme tid kan endda g\u00f8re os dumme. En britisk unders\u00f8gelse h\u00e6vder, at det at bruge flere elektroniske genstande p\u00e5 samme tid svarer til at miste en nats s\u00f8vn eller ryge en joint. <\/p>\n\n Der er mange grunde til at tro, at du er mest effektiv, n\u00e5r du multitasker Men hvordan kan vi s\u00e5 stoppe med at multitaske? Vi giver en r\u00e6kke tips, der kan hj\u00e6lpe dig med at undg\u00e5 det. Det kr\u00e6ver en indsats at holde fokus, n\u00e5r vi altid er omgivet af blinkende sk\u00e6rme. <\/p>\n\n Hvis du er studerende, og du f\u00f8ler, at du har travlt med en masse, kan det v\u00e6re en god id\u00e9 at f\u00e5 en vejleder<\/a> i <\/a>starten<\/span> til at l\u00e6re dig at strukturere dine opgaver i stedet for at multitaske.<\/p>\n\n Du organiserer dig selv, som om du kunne multitaske, men du bliver konstant afbrudt: telefonopkald, e-mails, seneste nyheder, notifikationer fra sociale medier, instant messaging notifikationer… Alle disse distraktioner opst\u00e5r n\u00e5r som helst og hvor som helst siden den udbredte brug af smartphones. Den bedste ting at g\u00f8re er at holde sig v\u00e6k fra sk\u00e6rmene, som, selv n\u00e5r de er slukket, tiltr\u00e6kker os, if\u00f8lge en unders\u00f8gelse offentliggjort i 2017. <\/p>\n\n L\u00e6ser du en kompliceret bog? L\u00e6g din b\u00e6rbare computer v\u00e6k, s\u00e6t din telefon p\u00e5 flytilstand, skjul den, og hvis du er ekstra hardcore kan du endda overveje at slukke for wi-fi. Ikke at v\u00e6re tilg\u00e6ngelig i et par timer burde ikke have for mange konsekvenser. Organiser din tid ved at bestemme, hvorn\u00e5r du skal surfe p\u00e5 internettet eller besvare dine beskeder. Afs\u00e6t for eksempel tid p\u00e5 bestemte tidspunkter i l\u00f8bet af dagen (i begyndelsen af \u200b\u200bdagen, n\u00e5r du vender tilbage fra frokostpause eller tidligt p\u00e5 eftermiddagen…). Dette vil give din hjerne den fred, den har brug for til at fokusere og ikke multitaske. <\/p>\n\n Minimalisme er p\u00e5 mode, og nogle af tidens computergenier har lagt stor v\u00e6gt p\u00e5 fordelene ved at rydde op. Det er v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at den m\u00e5de, vores arbejdsplads er indrettet p\u00e5, kan p\u00e5virke vores sindstilstand og produktivitet. Pr\u00f8v at fjerne alle genstande fra dit skrivebord Neutraliser alt, hvad der kan forstyrre dig.<\/p>\n\n Pr\u00f8v at fjerne alle genstande, der distraherer dig, fra dit skrivebord: en \u00e5ben notesbog, en snack eller en mobiltelefon. Et ryddet skrivebord kan i h\u00f8j grad hj\u00e6lpe dig med at fokusere effektivt p\u00e5 \u00e9n opgave ad gangen. Selv hvis du er en af dem, der s\u00e6tter pris p\u00e5 rod, vil det at omgive dig med kun det allermest n\u00f8dvendige holde dig fokuseret p\u00e5 den opgave, du er i gang med.<\/p>\n\n Det har psykologiske fordele! Det giver stor tilfredsstillelse at skrive alle de ting ned, der skal g\u00f8res, og s\u00e5 strege dem ud efterh\u00e5nden. Psykologer har fundet ud af, at ved at give struktur, reducerer du angst og skaber en f\u00f8lelse af at have opn\u00e5et noget. En amerikansk unders\u00f8gelse tyder endda p\u00e5, at man bliver mere distraheret af ikke at skrive sine m\u00e5l ned. Undg\u00e5 dog at skrive urealistiske eller udefin\u00e9rbare ting ned, s\u00e5som \u201cat skrive et manuskript\u201d, og opdel opgaven i flere trin. <\/p>\n\n I 1980’erne etablerede en italiensk forsker en simpel metode baseret p\u00e5 ideen om, at regelm\u00e6ssige pauser fremmer mental agilitet. Pomodoro-metoden g\u00e5r ud p\u00e5 at tage fem minutter fri hvert 25. minuts arbejde. Indstil en timer for denne periode, eller download en applikation som Flat Tomato for at administrere arbejds- og pausetider, og arbejd p\u00e5 en enkelt opgave, indtil alarmen lyder. <\/p>\n\n For at undg\u00e5 at flytte fra en opgave til en anden uden at v\u00e6re f\u00e6rdig med den f\u00f8rste, kan du for eksempel \u00f8ve dig i at fokusere din opm\u00e6rksomhed ved at stirre p\u00e5 en genstand og granske den i flere minutter. Eller du kan forestille dig et landskab, genkalde et minde eller male et portr\u00e6t af en person t\u00e6t p\u00e5 dig i dit hoved s\u00e5 pr\u00e6cist som muligt. Eller skriv dine dr\u00f8mme ned. Hvis du er en talperson, s\u00e5 lav noget matematik i hovedet. <\/p>\n\n Vask op, g\u00e5 langsomt, spis en halv times morgenmad og brug alle fem sanser. Fokuser p\u00e5 smagen af din kaffe eller den varme fornemmelse i brusebadet. At v\u00e6re modtagelig over for sansninger, som f.eks. solen p\u00e5 huden eller lyden af fuglene udenfor, tr\u00e6ner din hjerne til at v\u00e6re mere opm\u00e6rksomt p\u00e5 nuet. <\/p>\n\n Hvis du har tendens til multitasking, er det ofte fordi du har sv\u00e6rt ved at koncentrere dig. Meditation eller \u00e5ndedr\u00e6ts\u00f8velser er ogs\u00e5 en hurtig og nem m\u00e5de at forbedre din mentale ydeevne p\u00e5. At \u201csamle tankerne\u201d reducerer distraherende tanker. If\u00f8lge en unders\u00f8gelse er ti minutters meditation om dagen meget effektivt. Anden neurovidenskabelig forskning, offentliggjort i tidsskriftet Psychophysiology, har fundet direkte forbindelse mellem vejrtr\u00e6kningsteknikker i yoga eller meditation og frigivelsen af koncentrationshormonet noradrenalin. <\/p>\n\n Hvis du har l\u00e6st hele denne artikel uden afbrydelser, uden at \u00e5bne en andet vindue p\u00e5 computeren og uden at besvare en besked fra en ven eller kollega s\u00e5 er du p\u00e5 rette vej. Hvis ikke er det ogs\u00e5 okay, du kan bare l\u00e6se fra begyndelsen igen \ud83d\ude09 <\/p>\n\nFindes der virkelig “multitaskende” mennesker?<\/h2>\n\n
Er alle i samme b\u00e5d?<\/em><\/h4>\n\n
Hvad siger videnskaben?<\/em><\/h4>\n\n
Hvordan holder man op med at multitaske?<\/h2>\n\n
1. S\u00f8rg for at afkoble i l\u00f8bet af din dag<\/em><\/h3>\n\n
2. Indret dit arbejdsomr\u00e5de optimalt<\/em><\/h3>\n\n
3. Lav en to-do-liste<\/em><\/h3>\n\n
4. Brug en timer<\/em><\/h3>\n\n
5. Lav \u00f8velser for at holde fokus<\/em><\/h3>\n\n
6. Tag dig tid til at fokusere p\u00e5 nuet<\/em><\/h3>\n\n
7. Tr\u00e6k vejret helt ned i maven, og t\u00f8m hovedet<\/em><\/h3>\n\n
Afsluttende bem\u00e6rkninger <\/h2>\n\n