Bo og arbejd i Kroatien

Dubrovnik-old-city-croatia

Seneste ledige job i Europa

Job squad
Ulønnet remote praktikforløb med Job Squad efteråret 2024
Remote

Leder du efter en hands on og skiftende/udfordrende praktikplads som en del af din uddannelse - så bliv ved med at læse!

Job squad
Engelsk Merchandiser, luksus online shopping – Lissabon
Portugal

Taler du flydende engelsk og drømmer du om at arbejde og bo i Portugal? Vi har en ledig stilling som Merchandiser for en luksus e-handel forretning. Kontakt os nu og ansøg i dag!

Job squad
Dansktalende kundesupportspecialist – Athen (hybrid)
Grækenland

Taler du dansk og leder du efter en fantastisk ny karrieremulighed, mens du bor i smukke og varme Athen? Så har vi måske det rigtige job til dig!

Valuta

Euroen (€) har været den officielle valuta i Kroatien siden 2023

Berømte mennesker

Nogle berømte kroatiske mennesker er Mira Furlan, Slavica Ecclestone, Marin Čilić

Befolkning

Kroatien har cirka 3,9 millioner indbyggere, og mange af dem bor i Zagreb

Typisk mad

Fisk og skaldyr, Boškarin, Fritule , Fuži og pljukanci, Peka (eller ispod čripnje), Brodetto (eller brudet)

Gennemsnitlig arbejdsuge

Kroatien har en 40 timers arbejdsuge, 8 timer dagligt, 5 dage om ugen

Lokation

Kroatien ligger i Central- og Sydøsteuropa og grænser op til Serbien, Ungarn, Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Slovenien

Sprog

Det officielle sprog er kroatisk, og deres alfabet er baseret på latin, men unikt

Sundhedsvæsen

Det kroatiske sundhedsvæsen er generelt godt, og der findes både offentlige og private sundhedsydelser.

Alt du bør vide om at bo i Kroatien

Kroatien har været en meget populær feriedestination for europæere de seneste år. Folk er tiltrukket af bjergene, de smukke kyster samt gæstfrie lokale og selvfølgelig lækker mad. Men har du nogensinde tænkt på, om det at bo og arbejde i Kroatien kunne være det rigtige valg for dig?

Hvis du er interesseret i at finde ud af mere om fordelene ved at bo i dette charmerende land, så fortsæt med at læse.

Arbejde i Kroatien

Kroatien minder meget om andre europæiske lande med hensyn til arbejdspolitikker. Arbejdstiden er 40 timer om ugen, 8 timer dagligt med 30 minutters pause til frokost. Hver medarbejder har ret til 20 dages årlig ferie, og nogle gange tæller lørdagene, selvom virksomheden ikke arbejder om lørdagen. Arbejdskulturen i Kroatien er meget formel og virksomhederne skal følge regeringens regler, der beskytter ansatte i forhold til diskrimination, ligestilling, lønniveau og deltidsansættelse. Dette sikrer fordele som sygesikring eller social sikring for alle. Kroaterne er meget imødekommende og varme mennesker, og de har et relativt højt niveau inden for engelskkundskaber. Det er ikke svært at forstå, hvorfor så mange expats vælger at flytte til Kroatien for at arbejde i udlandet.

I et forretningsmiljø sætter de pris på at være punktlige, og selv om de godt kan lide vittigheder til daglig, begrænser de dem betydeligt under forretningsmøder. Første skridt i professionelt samarbejde er altid formelt, først bagefter, efter et stykke tid, begynder de at lære hinanden bedre at kende.

Arbejd i Zagreb

Zagreb, hovedstaden, er det økonomiske centrum i Kroatien. Adskillige typer af virksomheder og start-ups i Kroatien har sit hovedkvarter her. De førende sektorer i Zagrebs økonomi er elektrisk produktion, medicinalvirksomheder og forarbejdning af mad og drikke. Den teknologiske sektor er dog særligt i vækst sammen med mange nystartede virksomheder, hvilket tiltrækker mange expats.

Skat og afgifter i Kroatien

Når du har besluttet dig for, hvilken by i Kroatien du vil bo i, er det vigtigt at registrere dig på skatteforvaltningskontoret (Porezna Uprava) for at få dit OIB-nummer. Denne proces kan tage noget tid, afhængigt af hvor travlt kontoret er, når du ansøger. Du kan tjekke listen over kontorer efter by HER. Herefter er du registreret og klar til at betale den progressive skat af din løn, som er sat til udgangen af regnskabsåret. Skattesatserne varierer fra 15% til 45% afhængigt af din indkomst.

Populære byer i Kroatien

Tal med en af vores rekrutteringsansvarlige

Livet i Kroatien

At bo i Kroatien er en blanding af fantastisk natur, historie og en fed kulturscene. Kystlinjen langs Adriaterhavet har maleriske strande og krystalklart vand. Kroatiens charmerende historiske byer som Dubrovnik, Split og Zagreb er spækket med arkitektur, markeder og caféer.

De milde vintre og varme somre giver mange muligheder for udendørsaktiviteter hele året rundt. Leveomkostningerne er lavere sammenlignet med vestlige lande, hvilket gør det til en attraktiv mulighed, hvis du ønsker overkommelige priser og en høj livskvalitet.

Grundlæggende viden om Kroatien

Kroatien er et naturskønt Balkanland, og hovedstaden er Zagreb. Befolkning er på omkring 3,9 millioner og landets areal er 56.542 km². Deres valuta var indtil for nylig kroatiske kuna (HRK eller kn), men de skiftede til euro (EUR) i 2023. Deres officielle sprog er kroatisk, og de har over 1.000 små øer langs den omfattende kystlinje – mange af dem ubeboede. Disse tiltrækker tusindvis af turister hvert år. Kroatien har et tempereret kontinentalt klima mod nord og et middelhavsklima mod syd. Generelt er deres somre varme og forår og efterår har en tendens til at være milde. 

5 sjove fakta om Kroatien

  1. Scener fra produktioner som Game of Thrones og Star Wars er optaget i det monumentale Dubroving.
  2. I Zadar kan du finde enorme pibeorgler, der spiller ved havet. Sid og lyt, mens du beundrer en smuk solnedgang 
  3. Mange mennesker kender Nikola Tesla, men det er de færreste der ved, at han blev født i Kroatien i en lille landsby i bjergregionen
  4. Iris en en nationalblomst i Kroatien
  5. Hvar-øen er det sted med flest solskinstimer om året i Europa. Næsten 2800!

Typisk kroatisk mad

Den kroatiske mad er ret alsidig med friske og for det meste lokalt dyrkede råvarer. Det er ikke krydret, og nogle af de mest almindelige krydderier er peber, salt og paprika. Kroaterne elsker olie, og mange producerer endda deres egen. Lokalbefolkningen producerer også vin og rakija, som er et must at prøve i Kroatien. I kystregionerne har de desuden mange trøfler, som dog ikke er lige så populære som de italienske. Men de siges at have en stærkere aroma. 

Kroatien har en masse frisk fisk og skaldyr, forskellige slags kød og skinke, oliven og lækre vine. Når du er i Kroatien, bør du helt sikkert prøve nogle af de traditionelle retter, som: 

  1. Boškarin
  2. Fritule 
  3. Fuži and pljukanci
  4. Peka (or ispod čripnje)
  5. Brodetto (or brudet)

Find bolig i Kroatien

Siden turismesektoren er begyndt at vokse markant, er priserne på ejendomme også steget. Heldigvis er det stadig muligt at leje en lejlighed eller værelse i Kroatien til en rimelig pris. På grund af dette er der mange expats, der vælger Kroatien, når de starter deres liv i udlandet. 

En god idé er at kigge på hjemmesider med lejetilbud som njuskalo.hr. Det er en meget populær kroatisk platform med forskellige annoncer, herunder også et afsnit om boliger. Husk, at det kan være tidskrævende at lede efter et sted at bo, især hvis du skal gøre det før du befinder dig i landet. Derfor anbefaler vi at starte i god tid for at kunne sammenligne forskellige muligheder. Du kan melde dig ind i boligsøgningsgrupper på sociale medier, og du kan finde tilbud, som måske ikke er tilføjet hjemmesiderne – men husk altid at holde øje med svindlere. I disse grupper kan du ofte også læse erfaringer, forslag og advarsler fra andre expats. Der findes desuden både engelske og kroatiske grupper. 

Hvis du først vil begynde at lede efter bolig efter du er ankommet, er det også muligt. I dette tilfælde kan du kigge i den lokale avis eller gå en tur for at se, om noget er ledigt, eller bare for at se, hvilke kvarterer du foretrækker. Men du skal huske på, at du de første par dage eller uger skal booke et hotelværelse eller Airbnb, så husk at inkludere dette i dit budget. Det dyreste område er naturligvis hovedstaden, men de fleste expats beslutter sig for at flytte dertil. 

Leveomkostninger i Kroatien

Priserne i Kroatien er relativt lave sammenlignet med de vesteuropæiske lande. Leveomkostningerne vil kun udgøre en lille del af din løn, så du har penge til at tage ud at spise samt tage på udflugter. Din største udgift vil sandsynligvis være husleje.

Nogle gange kan offentlig transport skabe lidt udfordringer, selvom det ikke er dyrt. Men det er ikke så omfattende og velfungerende som andre steder i Europa. Der er steder, hvor busserne kører uregelmæssigt, så du kan altid tage en taxa, og så er startprisen €2,66 og €0,66 for hver kilometer.  

Nedenfor  kan du se en pristabel for almindelige udgifter:

Beskrivelse

Pris i euro

Husleje*

280-450

Mad**

200

Offentlig transport (en billet)

1.33

Biografbillet

4

Mobilpris (pr. 1 minut)

0.12

FItnessabonnement

34

En stor lokal øl

2

Cappuccino

1.47

I alt

700

* Priserne kan variere afhængigt af kvarteret, antallet af personer, der bor i lejligheden, og faciliteterne.
**Afhænger meget af din kost og hvilke supermarkeder, cafeer og butikker du køber mad og drikke fra.

Expats i Kroatien

Kroatien vokser konstant og bliver mere og mere populært for turister og expats. Mange udlændinge, der beslutter sig for at starte deres rejse med at bo og arbejde i udlandet i Kroatien, vælger hovedstaden Zagreb. Der er mange startups og store virksomheder i Zagreb på grund af dette. I Kroatien er der et betydeligt fællesskab af expats, og det er meget almindeligt at finde grupper på Facebook, arrangere kaffemøder og sociale sammenkomster – også med de lokale indimellem.. Dette skaber en meget imødekommende atmosfære for expats.

Hvor kan man lære kroatisk

De taler engelsk på et ret højt niveau i Kroatien, især blandt yngre generationer og i erhvervslivet. Men hvis du gerne vil føle dig endnu mere hjemme, er det en god ide at lære det grundlæggende, såsom at hilse og at have en kort samtale i supermarkeder og lignende. 

Der er forskellige måder at lære kroatisk på. Du kan både starte før du rejser eller når du er ankommet. En gang om året tilbyder Central State Office for Croats Abroad gratis online sprogkurser for internationale. Det er et tilbud for A1 og A2 niveau og du kan læse mere om det HER. Du kan også selv søge efter kurser online – du kan finde gratis såvel som betalte. Eller du kan bruge apps som Duolingo på din mobil, som vil hjælpe dig med basale vendinger. Det er super praktisk, da du kan lære, hvor og hvornår du vil.

Når du starter dit nye liv her, så tal så meget kroatisk, som du kan! Der er kun fordele ved det. For det første ved vi alle, at øvelse gør mester, og for det andet vil de lokale sætte stor pris på, at du gør indsats. Det vil også hjælpe dig med at blive venner med kroatiske folk hurtigere og vise din chef, at du er respektfuld, åben og seriøs. 

Hvorfor vælge Kroatien?

Nogle nøglefaktorer at overveje er sprog, leveomkostninger og samfundet, som er i det land du overvejer at flytte til. Kroatien er et undervurderet land på mange fronter. Der er varme og imødekommende mennesker, som har resulteret i et stigende samfund af expats, og derudover har de lave leveomkostninger og niveauet af engelsk er ret højt. Så vælg Kroatien, hvis du er til smukke bjerge, kystlandskaber og alsidige oplevelser året rundt.

Er du stadig ikke overbevist om Kroatien?

Kroatiens placering i Centraleuropa gør det til et ideelt udgangspunkt for at udforske nabolandene og forbedre rejsemulighederne og -oplevelserne. Uanset om du er en friluftsentusiast, historieelsker eller blot søger en fredelig middelhavslivsstil, er Kroatien et tilfredsstillende sted at kalde hjemDet kroatiske folk er kendt for deres gæstfrihed, hvilket får expats til at føle sig velkomne og integrerede. De har rige traditioner og lokale festivaler, som bidrager til landets mange kulturelle aktiviteter og begivenheder.

Tip:  Referer aldrig til Kroatien som Jugoslavien, de bryder sig virkelig ikke om det. Du bør heller ikke sammenligne dem med andre tidligere jugoslaviske lande: det er bedre at undgå dette emne generelt. En anden ting, du bør undgå, er at tale om deres forhold til Serbien, fordi dette er et følsomt emne for de lokale. Hvis du har nogen kritik af Kroatien, er det bedre at sige det som et forslag. Da kroatere er ekstremt stolte af deres land og skikke, kan de blive fornærmede, hvis du udtrykker din negative mening for meget.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Nej, du behøver ikke en arbejdstilladelse for at begynde at arbejde i Kroatien, hvis du er EU-borger. Du kan læse mere HER.

Engelsk tales ofte i Kroatien, især af de yngre generationer og i forretningsmiljøet, men hvis du gerne vil knytte din nærmeste fremtid til dette sted, er det godt at kende i det mindste det grundlæggende sprog for at kunne fungere i hverdagen.

Der er få måder at lære kroatisk på, du kan starte før afrejse, eller når du ankommer. En gang om året tilbyder Central State Office for Croats Abroad gratis online sprogkurser for internationale. Det gælder for A1 og A2 niveau, og du kan læse mere om det HER.
You can also look for courses online on your own, there are free as well as paid ones available.
Or try to install an app for your phone, e.g. Duolingo, which will help you with everyday practice.
It’s very convenient since you can learn wherever you want.

Når du starter dit nye liv her, så tal så meget kroatisk som du kan! Der er kun fordele ved det. For det første ved alle, at øvelse gør mester, for det andet vil statsborgere sætte pris på din indsats. Det vil hjælpe dig med at blive venner med kroatiske folk hurtigere samt blive anset som en generel respekt for kroaterne.

Kroatien har et middelhavsklima med varme somre og milde vintre. I kystområderne, såsom Dubrovnik og Split, varierer sommertemperaturerne fra 25°C til 35°C, mens vintrene er mildere med temperaturer omkring 5°C til 15°C. Indlandsområder, som Zagreb, har lidt køligere somre, i gennemsnit 20°C til 30°C, og koldere vintre med temperaturer fra -5°C til 5°C. De bjergrige regioner kan blive ret kolde, med temperaturer, der falder til under frysepunktet i vintermånederne.

Det er relativt nemt at komme rundt i Kroatien med forskellige transportmuligheder. Byer som Zagreb har et godt netværk af offentlig transport, herunder sporvogne og busser. At leje en bil giver mulighed for mere fleksibilitet til at udforske den fantastiske kystlinje og smukke byer. Der er færger til at komme ud til øerne og det er generelt en smuk oplevelse at rejse gennem naturen mellem forskellige destinationer. Derudover har Kroatien velholdte motorveje til roadtrips i hele landet.

Sundhedspleje i Kroatien er generelt af høj kvalitet og tilgængeligt for både borgere og expats. Landet har et universelt sundhedssystem, der giver basale medicinske ydelser til alle indbyggere. Privat sundhedspleje er dog også tilgængelig for dem, der foretrækker yderligere ydelser og kortere ventetider. Kroatiens sundhedsfaciliteter opfylder europæiske standarder, hvilket sikrer pålidelig lægebehandling til befolkningen.

Find arbejde i andre lande i nærheden